| My God!!! | ||||||||||||||||||||||||
| En halvkort/lang Intro | ||||||||||||||||||||||||
|
Langs Holb�kmotorvejen ligger nogle f� gr�nne omr�der, forholdsvist uber�rt af mennesker. G�r man langs den endel�se, gr� rabat vil man efter f� kilometer kunne skimte en lille samling gr�nne b�getr�er, der hvisler og blafrer i den kolde for�rsvind, s� de klare dr�ber rystes af bladene og forsvinder lydl�st igennem den tr�ge t�gedis, ned i det halvh�je, m�rkegr�nne gr�s . Og bag et par forhutlede buske, der k�mper for at beskytte de sarte, nye spirer for den benh�rde bl�st, vil man kunne skimte noget der, til at starte med ligner en v�d og forlagt papkasse. Men ved en n�rmere unders�gelse vil man hurtigt konkludere at dette ikke bare er en tilf�ldig, kasseret papkasse. Den lille bliksk�l der er opstillet p� toppen af kassen, til at indsamle regnvand viser tydeligt et tegn p� intelligent tilstedev�relse� eller i hvert fald en tilstedev�relse. Dette praktisk opstillede opbevaringsmiddel huser nemlig "Miksenius omni Taberenikumnius", bedre kendt som en race hvis tilstedev�relse er udtryk for dens egen fiasko. Arten er desv�rre ved at udd� pga. dens meget lidt indt�gsgivende fuldtidsbesk�ftigelse, nemlig genbrug af regnvand. Man fastsl�r at der kun er omkring 1 "Miksenius omni Taberenikumnius" tilbage i den �stlige del af Danmark. Jylland har en lidt st�rre bestanddel af disse fascinerende skabninger, men hvis der ikke snart bliver gjort noget s� vil ogs� de d�, det er blot et sp�rgsm�l om tid(s-spilde). | |||||||||||||||||||||||
| EN KIKSER! | ||||||||||||||||||||||||
|
|
I will be moving my belongings in shortly. In the meantime why not check out the link below to get your own 20MB of free webspace? Picture: myself as a teenager (here writing my first novel) Og nu lidt om Stedsans. Hej b�rn! I dag skal vi h�re om Taberens f�rste tur, i bil, ind til vores allesammens hovedstad, K�benhavn! Kl. var 17.02 da jeg k�kt, med guitarren under armen fyrede op for diesel-hakkeren og noget h�rdt-pumpende techno�nu skal det lige indskydes at �h�rdt-pumpende techno� i dette tilf�lde var mit eget b�nd med numre som �Last Christmas� og �I will allways love you�, men det skal jeg ikke komme videre ind p� her. Jeg skulle som sagt ind til storstaden, n�rmere betegnet N�rreport station for at hente en kammerat�? �vi skulle hjem til ham og spille�??! �GUITAR FOR POKKER!!! Men ak nej s�dan skulle det ej g�. Sk�bnen havde absolut andre planer med vores allesammens taber, og fristelsen til at g�re ham �bentlyst til grin var for stor, s� s�dan gik det. Der var omkring 23 minutter, 45 sekunder og 92 hundrede-dele sekund til at vi skulle m�des p� N�rreport station, da jeg satte bilen i 1. gear og rullede ned af Lars tyndskids vej. Jeg havde knap nok n�et enden af vejen da det gik op for mig at det var myldretid. O.K. s� blev man lidt forsinket, den slags sker jo. Men �lidt forsinket� viste sig at blive en kraftig underdrivelse. Jeg var n�et halv-vejs derind da m�detidspunktet indtraf, s� i stedet for at dreje af ved r�dhuspladsen, som min mor havde tegnet og forklaret inden jeg tog hjemmefra, besluttede jeg mig at dreje af ved Zoologisk Have� en fatal fejltagelse, fra min side. Efter endnu et par umotiverede sving ned af gader jeg ikke anede hvad hed, forsvandt min stedsans fuldst�ndig, som dug for solen. Gudskelov havde jeg �Kraks vejviser� med. Jeg besluttede dog hurtigt at den kun var til n�dstilf�lde og at jeg sikkert godt kunne finde et eller andet sted som jeg ville genkende, uden �kraks vejviser�� det gjorde jeg ogs�! Sydhavn Station! Nu ved jeg ikke om I er s�rligt stedkendte inde i byen, men for dem der ,ligsom mig, farer vild i supermarkeder, hvis der er mere end tre reoler med varer, kan jeg sige at Sydhavn Station ligger s� totalt i den modsatte retning, som man overhovedet kan komme, af N�rreport� og fik jeg jeg n�vnt at den ligger langt v�k? Nu var klokken blevet taberens-kammerat-orker-ikke-at-vente-mere-p�-den-uduelige-stedsforladte-knoldesparker-s�-han-tager-hjem. D.v.s. lidt over en time efter det aftalte m�detidspunkt. Jeg besluttede mig for at ringe. Min mor var sikkert syg af bekymring efterh�nden. En telefon skulle man bruge! Jeg havde ingen mobil-bamse s� jeg m�tte alts� finde en m�nt-telefon�men n�r man nu skal ringe fra s�dan en M�NT-telefon, s� er det ret n�dv�ndigt at man har nogle M�NTER at ringe for, n�rmere betegnet fra 0,25 til 5 kr. Og hvad havde taberen. En blank ti�er! Grosser Gott!!! Efter en fem-seks forsp�rgsler hos tilf�ldige forbi-passerende lykkedes det mig at opst�ve en gr�nt-handler der udvekslede min ti�er til en bunke skinnende risdalere� alts� sm�-m�nter. Glad, som et sp�dbarn med ny-ehvervet ren ble p�, stavrede jeg, p� mine efterh�nden bl�-stive bundgangsp�le over imod den telefon der skulle havde v�ret min redning, men ak� Den forp***** telefon tog kun imod de �nsvage kort som alle andre end mig, sl�ber rundt p�. �Jeg fattede �Kraks vejviser� og uds� mig en rute der skulle f�re mig ind til N�rreport. For selvom han m�ske ikke var der kunne han m�ske komme og hente mig. Jeg fulgte koncentreret den rute som jeg havde udset mig, men �benbart ikke koncentreret nok. For aldrig n�ede jeg den indre bydel. Jeg var p� sight-seeing ved en eller anden havn som jeg aldrig, i mit liv, havde set f�r, for derefter at t�ffe lidt rundt i m�rke gader og str�der, der var skiftevis ensrettet, blinde og forbudt for motork�ret�jer, og s�dan fortsatte jeg et godt stykke tid, indtil jeg igen var h�bl�st faret vild. Ny plan! Jeg fandt et passende sted at parkere og tog ud for at opst�ve nogle af de lokale folk og skaffe lidt af deres viden om byen og omegnen. Den f�rste virkede skr�mt da hun s� mig. M�ske fordi at de ikke er vandt til at se os primitive skabninger fra forst�derne. Jeg lod hende i hvert fald passere uantastet, for ikke at skabe tumult. Den n�ste virkede v�ldig flink og forklarede med store, venlige armbev�gelser, hvilken vej jeg skulle k�re. Jeg takkede og satte mig ind i bilen og fortsatte min f�rd. Lidt efter standsede jeg igen da jeg inds� at jeg atter var p� vej ud p� et skr�plan. Jeg fandt endu en venlig indbygger der med store, venlige armbev�gelser forklarede mig det stik modsatte af hvad den forige person havde forklaret. Lettere forvirret fik jeg fat i en tredje beboer der var diplomatisk og forklarede mig en rute der l� lidt imellem de andre forsl�ede ruter. �En h�bl�s kamp som jeg var d�mt til at tabe!� Jeg fattede rattet (og resten af bilen) og k�rte den vej jeg kunne forestille mig, der f�rte ind til byen. Hele mit indre havde efterh�nden forvandlet sig til et k�mpem�ssigt kaos af uendelige vej-kryds og dertil krydsende broer og skilte der i et optog af r�de, gule og gr�nne farver, marcherede forbi mine �jne, og da �Last Christmas� br�lede ud af h�jtalerne for fjerde gang gik det op for mig at det egentligt var ret usandsynligt at jeg nogensinde ville finde noget som helst i den gudsforladte by. Det lykkedes mig at bes�ge samtlige stationer p� ruten og lige akkurat undg� N�rreport Station. Efter 2� time stod jeg p� �sterport station der ligger p� den anden side af N�rreport Station d.v.s at jeg p� en eller anden m�de har fuldt togsporet forbi alle stationerne indtil jeg n�ede den sidste station f�r N�rreport for derefter at k�re i en k�k lille bue udenom N�rreport og havne p� �sterport. P� det tidspunkt besluttede jeg atter engang at st� ud af bilen og finde en M�NT-telefon. Nu m� jeg vist ogs� lige tilf�je at da jeg stod inde i hallen p� Stationen havde jeg ingen anelse om hvilken Station det var. Jeg kunne ikke se nogen skilte der kunne forklare mig det. Jeg f�lte mig lidt akavet ved at skulle sp�rge om hvilken station jeg stod p� s� jeg besluttede mig til at g�re nytte af mine skuespil talenter. Jeg kunne bare lade som om at jeg var udl�nding og ikke anede hvor jeg var. Jeg fandt et par fyre der stod tilpas uden for andres h�revidde og fik fremstammet et :�hvo �r jaj?� Mine skuespil talenter r�kkede �benbart ikke langt nok, idet de n�rmere s� ud til at opfatte mig som retarderet, end egentlig udl�nding. Efter den lidt uheldige oplevelse forlod jeg med blussende kinder gerningsstedet. Jeg fandt den afdeling af hallen hvor M�NT-telefonerne opholder sig. Den f�rste reagerede ikke ved min fibrilske trykken p� knapperne, den n�ste tog kun kort og den sidste spyttede m�nterne ud i samme tempo som jeg puttede dem ind. S� fandt jeg et rejsecenter og ville g� ind for at l�ne en telefon. Men der stod en narhat foran mig og plaprede l�s om hans weekendtur til de norske fjeldmarker og det virkede ikke til at han kunne stoppes p� nogen m�de. Skumlende gik jeg ud igen og s� mig omkring. Det fjerneste hj�rne! En M�NT-telefon! Jeg kastede mig straks over den og fik endelig ringet til gud og hver mand for at rede tr�dende ud(ordsprog!). Selvf�lgelig stod der en halv snes mennesker bag mig og overh�rte hele samtalen s� de inds� hvilket fjols jeg var, og jeg skulle da ogs� lige briliere med at tabe r�ret p� et metalbord efter samtalen, s� alle i hele hallen blev gjort opm�rksom p� at her stod der alts� en klodsmajor. Der var ikke andet at g�re end at tage hjem, og ironisk nok gik det helt uden problemer. Lidt stedsans har man vel! Alt i alt lykkedes det mig at udf�re en tur p� ca. 30 km med den nette sum af 66 km. Goooodt-floooot! | |||||||||||||||||||||||
| Drikkelse | ||||||||||||||||||||||||
Som en garvet taber er det vigtigt at f�lgende punkter overholdes til fester: | 1. Med j�vne mellemrum b�r man vomitere(gerne efter sin f�rste �l) 2. Det er vigtigt at spille smart uden egentligt at v�re det 3. Man m� meget gerne falde i s�vn p� toilettet, for derefter at blive glemt, s� man v�gner den n�ste dag og er l�st inde!
|
Favourite links
|
|
| ||||||||||||||||||||
|
This page has been visited
|